Hash og helbredet

På kort sigt

• Dårligere hukommelse og koncentration, så det bliver sværere at lære nyt.
• Langsommere reaktionsevne og dårligere vurdering af afstand og tid. Derfor er bilkørsel farlig.
• Uro, angst, mistænksomhed og hjertebanken. Det kan komme selv hos folk, der har prøvet hash før.
• Tør mund, røde øjne og sløvhed.

På lang sigt

Hjernen

Hjernen udvikler sig til omkring midten af 20'erne. Jo yngre man er, når man begynder, og jo oftere man bruger hash, jo større er risikoen for varige problemer med hukommelse, koncentration og motivation. Det kan gå ud over skole, uddannelse og arbejde.

Angst, depression og psykose

Hash kan forværre angst og nedtrykthed. Hash kan også udløse psykose, hvor man mister kontakten til virkeligheden, fx hører stemmer eller føler sig forfulgt. Risikoen er størst ved hyppig brug af stærk hash og hos personer, der har psykisk sygdom i familien.

Afhængighed

Man kan blive afhængig af hash. Tegn kan være, at man ryger oftere og mere end planlagt, at det bliver svært at holde pauser, eller at venner, skole og fritid fylder mindre. Stopper man efter længere tids brug, kan man få abstinenser som søvnbesvær, irritabilitet, uro og nedsat appetit. De går over, og hjælp gør det lettere.

Lunger og tobak

Hash ryges ofte blandet med tobak. Røgen skader lunger og luftveje, og tobakken kan give nikotinafhængighed oveni.

Graviditet og amning

THC kan påvirke fosteret og går over i modermælken. Gravide og ammende frarådes at bruge hash. Tal med jordemoderen eller lægen, hvis du har brug for hjælp til at stoppe.

Hash sammen med andet

Hash sammen med alkohol, medicin eller andre stoffer giver en mere uforudsigelig påvirkning og øger risikoen for at få det dårligt. Tager du medicin, så spørg lægen.

Siden giver generel viden og stiller ingen diagnoser. Er du bekymret for dit helbred, så tal med din læge. Du kan også læse mere på sundhed.dk.